Danske spillefilm koster omtrent det samme, men pengene bruges anderledes
En ny analyse af 284 danske spillefilm viser, at de gennemsnitlige produktionsomkostninger har været forholdsvis stabile siden 2010. Bag det stabile niveau gemmer der sig imidlertid markante forskydninger: Løn og locations fylder mere, mens udgifterne til efterarbejde og studier er faldet.
Hvad koster det at producere en dansk spillefilm – og hvordan har omkostningerne udviklet sig?
Det har Producentforeningen undersøgt på baggrund af produktionsregnskaber for 284 DFI-støttede spillefilm med premiere fra 2010 til 2024. Alle beløb er korrigeret for inflation, så udviklingen afspejler reelle ændringer i produktionernes økonomi og ikke blot almindelige prisstigninger.
Analysen viser, at de gennemsnitlige samlede omkostninger pr. film har været forholdsvis stabile gennem perioden. Den underliggende stigning er på omkring fire procent. Men stabiliteten på toplinjen fortæller kun en del af historien. Under overfladen har fordelingen af pengene ændret sig betydeligt.
Mere går til menneskerne på produktionen
Den tydeligste udvikling findes i lønomkostningerne. Løn til filmholdet – inklusive medarbejdere i efterarbejdet – er steget med 25 procent og udgør i dag analysens klart største omkostningspost. Set over hele perioden står denne post for omkring en tredjedel af de gennemsnitlige produktionsomkostninger.
Også lønnen til de medvirkende er steget markant. Her viser analysens tendens en stigning på 37 procent. Der ses desuden en stigende tendens i den samlede løn til instruktør og producer.
Udviklingen betyder, at løn i stigende grad præger filmenes budgetter. Stigningen i lønudgifterne bliver dog i vid udstrækning opvejet af besparelser andre steder i produktionen.
Færre penge til efterarbejde
Den største modsatrettede bevægelse findes i efterarbejdet. De gennemsnitlige omkostninger til denne del af produktionen er faldet med 44 procent gennem perioden.
Også den bredere kategori med musik, forsikring og lancering viser en faldende tendens. Sammen med lavere udgifter til studier er det især disse poster, der holder de samlede produktionsomkostninger nede, mens lønningerne stiger.
Udgifterne til manuskript og forproduktion er til gengæld steget svagt. Det peger samlet set på, at en større del af økonomien ligger tidligere i processen og hos de mennesker, der gennemfører produktionen, mens der bruges mindre på de senere produktionsfaser.
Fra studie til locations
Analysen viser samtidig en tydelig forskydning i, hvor filmene produceres.
Omkostningerne til locations er steget med 83 procent, mens udgifterne til studieleje er faldet med 32 procent. Transport og rejser varierer betydeligt fra år til år, men viser samlet en stigning på 11 procent.
Tallene kan ikke i sig selv fortælle, hvorfor udviklingen har fundet sted, eller hvor mange film der konkret har benyttet studier. De tegner dog et billede af produktioner, hvor locations, rejser og praktisk logistik fylder mere i budgetterne end tidligere.
Stabilitet dækker over forandring
Analysens vigtigste konklusion er derfor ikke, at danske spillefilm generelt er blevet markant dyrere. Det afgørende er snarere, at pengene fordeles anderledes.
Stigende lønninger og større udgifter til locations bliver næsten opvejet af faldende omkostninger til efterarbejde, studier og andre postrelaterede områder. Resultatet er en samlet økonomi, der på overfladen ser stabil ud, men som dækker over en branche og en produktionsform i tydelig bevægelse.
Om analysen:
Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik om 284 spillefilm, der har modtaget produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut under konsulent- og markedsordningerne. Filmene er placeret efter premiereår, og alle beløb er inflationskorrigeret til 2025-niveau. Enkelte år er påvirket af særlige produktioner eller et lavt antal premierefilm og er derfor behandlet som statistiske afvigelser ved beregningen af tendenser.
