Seminar: nye AI-workflows i produktionen

Arrangementet foregår i København

This describes the image

AI udvikler sig hurtigt, og mulighederne for film- og tv-produktion ændrer sig løbende. Det gør det relevant at undersøge, hvordan teknologien allerede anvendes til nye arbejdsgange – og hvor den måske kan frigøre tid eller ressourcer til andre dele af produktionen.

Re:Frame inviterer derfor til et praksisnært seminar med instruktør, fotograf og AI-ekspert Rolf Glumsøe fra Rolf Productions. Med afsæt i erfaringer og eksempler fra branchen deler Rolf nogle af de måder, han aktuelt arbejder med AI på.

Seminaret er for alle med interesse for AI i film og tv-produktion og sætter fokus på, hvordan AI kan indgå meningsfuldt i produktionen – fra nye arbejdsgange og prioritering af ressourcer til samspillet mellem kreative, praktiske og økonomiske hensyn.

Du kan til tilmelde dig gratis her.

Seminaret finder sted i Producentforeningens kantine i Nobels Gård, Nordre Fasanvej 108b, 2000 Frederiksberg.

Opdateret 5. okt 2026