Netflix og samarbejdet med de danske producenter

Producentforeningen inviterer til inspirationsmøde om samarbejdet mellem Netflix og danske producenter. Det er torsdag den 9. april 2026 i Producentforeningens lokaler på Frederiksberg.

This describes the image

Netflix fylder mere og mere i det danske produktionslandskab, og vi er glade for at kunne byde velkommen til inspirationsmøde med overskriften ”Netflix og samarbejdet med de danske producenter”. 

Mød Jenny Stjernströmer Björk, indholdschef, og Zire Schucany, som arbejder med serier fra Netflix’ kontor i København. Hør deres tanker om produktion i Danmark og udnyt denne unikke mulighed for at komme i direkte dialog med Netflix’ folk.  

Mødet er for både for erfarne Netflix-producenter og for dem, der endnu ikke har prøvet at samarbejde med streamingtjenesten. Det er torsdag den 9. april 2026 kl. 9.30 – 10.15 i Producentforeningens lokaler. 

Vores direktør Anna Porse Nielsen modererer samtalen og vil blandt andet spørge om, hvad Netflix’ danske kontor fokuserer på i de kommende år. Vi håber at blive klogere på deres tanker om samarbejdet med producenterne, både i det daglige og på et mere strategisk niveau og få en god dialog med afsæt i hvad der optager jer producenter.

Meld dig til her

Hvis du ikke har lyst til at stille spørgsmål direkte, er du meget velkommen til at sende dine spørgsmål til os på forhånd så vi kan tage dem med i debatten.

Inspirationsmødet er åbent for alle, både medlemmer af foreningen og øvrige interesserede, men vi forbeholder os ret til at prioritere foreningens medlemmer, hvis der er flere tilmeldte, end vi har plads til. Mødet finder sted i foreningens lokaler på Nordre Fasanvej 108, 2000 Frederiksberg. 

Mødet er fysisk for at give deltagerne mulighed for at møde hinanden, men kontakt os på info@pro-f.dk, hvis du kun har mulighed for at deltage digitalt.

 

Opdateret 24. feb 2026