AI i indholdsproduktion – hybride workflows

AI forandrer lige nu måden, vi producerer indhold på – og nøglen til at få værdi ud af teknologien handler ikke kun om de konkrete værktøjer, men især også om at designe hybride workflows. Mød USE Agency til inspirationsmødet den 28. oktober kl. 9 - 10.30.

This describes the image

Til inspirationsmødet i oktober har vi inviteret Ari Haack Marteinsson og René Sørensen fra USE Agency, som er specialister i at udvikle hybride workflows, hvor AI indgår som en naturlig del af produktionen. De viser, hvordan man kan optimere processer, skære omkostninger ned – og samtidig frigøre tid og energi til det vigtigste: kreativiteten.

”I Europa har vi en unik chance for at tage AI-teknologien til os. Mange af de projekter der har ligget i skuffen rundet omkring – fantasiuniverser, ambitiøse animationsfilm, science fiction etc. – kan nu realiseres for danske budgetter”, siger Ari Haack Marteinsson, direktør for USE Agency, der på inspirationsmødet vil præsentere cases og lægge op til dialog. 

På mødet får du: 

•    Indblik i nye AI-tendenser og værktøjer
•    Konkrete eksempler på hybride workflows i praksis
•    Hvordan dubbing-teknologi åbner globale markeder
•    Hvordan AI kan gøre produktioner bedre, smartere og mere kreative
•    Dialog om hvordan vi griber mulighederne
•    Mulighed for at stille spørgsmål og sparre med kolleger i branchen

USE er førende indenfor hybride AI-medieproduktioner. De har samarbejdet med bl.a. DR, LEGO, VIA, Anders Østergaard, Seabird og Anders Morgenthaler.

Inspirationsmødet er åbent for alle, både medlemmer af foreningen og øvrige interesserede, men vi forbeholder os ret til at prioritere foreningens medlemmer, hvis der er flere tilmeldte, end vi har plads til. Mødet finder sted i foreningens lokaler på Bernhard Bangs Allé 25 på Frederiksberg (meget tæt på Lindevang Metrostation).  

Meld dig til her.

Mødet er fysisk for at give deltagerne mulighed for at møde hinanden, men kontakt os på info@pro-f.dk, hvis du kun har mulighed for at deltage digitalt.

Opdateret 1. okt 2025