Producentforeningen rådgiver medlemmerne om de juridiske aspekter af arbejdsmiljøet, og vi tilbyder desuden en række guidelines og gode råd, kurser og workshops om især det psykiske arbejdsmiljø.
Producentforeningen samarbejder med Dansk Teater, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører om grænseoverskridende adfærd, og i samarbejde med de øvrige organisationer i film-, tv- og scenekunstbranchen stod vi bag kampagnen Stregen i sandet, som blev sat i gang i slutningen af 2021, og som blandt andet omfatter en handleguide, der giver gode råd til at arbejde med arbejdsmiljøet i virksomhederne.