Kulturministeren med i eksportfremstød for spil

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt deltog i eksportfremstødet på Game Developers Conference.

This describes the image

I sidste uge stod kulturminister Jakob Engel-Schmidt i spidsen for et eksportfremstød for spiludviklere på et af årets største internationale begivenheder, Games Developers Conference (GDC) i San Francisco. Det er første gang, at en dansk kulturminister deltager i et eksportfremstød for spil, og det tolker vi som en stor anerkendelse af spil som et betydningsfuldt kulturprodukt. En anerkendelse som spil og spilbranchen i høj grad fortjener, så det er godt set af kulturministeren og regeringen. Nu fortsætter vi arbejdet for at få regeringen til at udarbejde en national handlingsplan for spiludvikling og ikke mindst etablere et selvstændigt institut for spiludvikling. Det vil give spilbranchen det helt afgørende løft, der skal til for sikre et stort og mangfoldigt udbud af kvalitetsspil produceret af danske spiludviklere.

​Kulturministeren overrakte på fremstødet Vision Denmarks nyindstiftede Double Jump Award til IO Interactive som årets danske spiludvikler. Double Jump Award er en ny pris, som sætter fokus på den danske spilbranches rolle som vækstskaber og first-mover i den globale kulturelle industri. Prisen gives til en dansk spilvirksomhed, som har formået at gøre noget helt exceptionelt – derfor er prisen opkaldt efter den velkendte spil-feature, der lader spilleren foretage et ekstra hop i den fri luft for at nå de sværest tilgængelige steder.

Udenrigsministeriet/Trade Council, Dansk Erhverv, Producentforeningen, Vision Denmark og Creative Denmark stod bag eksportfremstødet. 
 

Opdateret 30. mar 2023

Vil du vide mere?